Tidsværdiberegner

Tidsværdien af penge‑pengestrøm (valgfri)

Ændringen i værdi fra PV til FV kan skyldes rente, der akkumuleres og lægges til eller trækkes fra nutidsværdien.

Det kan også skyldes at tilføje et ekstra beløb, plus den rente, der påløber på dette beløb, til nutidsværdien eller trække det fra nutidsværdien.

Hvis der er et ekstra beløb, kaldes dette beløb for en annuitet. I denne sammenhæng betyder ‘annuitet’ en gentagen pengestrøm af lige store betalinger. Hvis beløbet lægges til PV, er pengestrømmen en kredit‑annuitet. Hvis det trækkes fra PV, er pengestrømmen en debit‑annuitet.

Inkludering af en pengestrøm er valgfri.

Et lån er et eksempel på en debit‑annuitet TVM-beregning. FV (eller lånesaldo) bør være mindre end PV ved slutningen af pengestrømsperioden.

En 401(k)-pensionskonto er et eksempel på en kredit‑annuitet TVM-beregning. FV (eller kontosaldo) bør være større end PV ved slutningen af pengestrømsperioden.

TVM‑beregnernoter

• Hvis du vælger “add to PV” som pengestrømtype, kan PV være 0. Hvis du sætter en anden indtastning til 0, vil beregneren beregne værdien af den anden indtastning. Dette gør det muligt at løse for en inputværdi og starte med en nutidsværdi på 0.
• Hvis du vælger “deduct from PV” som pengestrømtype, kan FV være 0. Hvis du sætter en anden indtastning til 0, vil beregneren beregne værdien af den anden indtastning. Dette gør det muligt at løse for inputværdien, der resulterer i en fremtidsværdi på 0.
• Rentesatsen kan være negativ. En negativ rentesats vender de sædvanlige resultater for PV og FV.
• Hvis du ikke angiver en værdi, som beregneren skal løse for ved at indtaste 0 i et input, vil beregneren genberegne PV, når pengestrømmen trækkes fra FV.
• Hvis der ikke er noget for beregneren at løse for, fordi du ikke indtastede 0 i noget input, vil beregneren genberegne FV, når pengestrømmen lægges til PV.

Nutidsværdi af en ordinær annuitet

Variabeldefinitioner

R

Nominel årlig rentesats.

i

Periodisk rentesats.

f

Sammensætningsfrekvens: antallet af sammensætningsperioder pr. år.

n

Samlet antal perioder.

PMT

Periodisk pengestrømsbeløb (lige betalinger hver periode).

k

Periode‑nummer for pengestrømmen, startende med 1.

For trin‑for‑trin vejledning i at løse nutidsværdien af en ordinær annuitetsligning, se beregningstrinnene forklaret i Figur 2.

Nutidsværdi af en annuitet‑forfald

Variabeldefinitioner

R

Nominel årlig rentesats.

i

Periodisk rentesats.

f

Sammensætningsfrekvens: antallet af sammensætningsperioder pr. år.

n

Samlet antal perioder.

PMT

Periodisk pengestrømsbeløb (lige betalinger hver periode).

k

Periode‑nummer for pengestrømmen, startende med 1.

For trin‑for‑trin vejledning i at løse nutidsværdien af en annuitet‑forfaldsligning, se beregningstrinnene forklaret i Figur 4.

Rentesats‑ligning

Variabeldefinitioner

r

Periodisk afkastningsrate. For eksempel per år når pengestrømme forekommer årligt.

IRR

Nominel årlig afkast, beregnet som IRR = r × f.

f

Frekvens (antallet af perioder pr. år). For årlige pengestrømme, f = 1.

PMT

Pengestrømsbeløb ved periodeindeks t. Efter konvention er udgående cash negative og indkommende cash positive. Værdier kan variere mellem perioder.

n

Samlet antal perioder efter t = 0. Summen fra t = 0 til t = n omfatter både den indledende pengestrøm ved t = 0 og den afsluttende pengestrøm ved t = n.

t

Periodeindeks. Et heltal med t = 0, 1, …, n, målt i lige tidsintervaller.

For trin‑for‑trin vejledning i løsning af rentesatsligningen, se løsningstrinene forklaret i Figur 2.

Pengestrømsbeløbsligning – Beregn den periodiske pengestrømsmængde

Variabeldefinitioner

P

Periodisk betalingsbeløb.

L

Lånehovedstol.

n

Antal perioder (lånets løbetid).

c

Månedlig rentesats (nominel årlig rentesats divideret med 12).

For trin‑for‑trin vejledning i løsning af pengestrømligningen, se beregningstrinene forklaret i Figur 4.

Løbetidsligning – Beregn antallet af perioder (N)

Variabeldefinitioner

R

Nominel årlig rentesats (citeret sats).

n

Antal rentesammensætnings‑ eller betalingsperioder pr. år.

i

Periodisk rentesats.

A

Lånebeløb (hovedstol).

P

Beløb for hver ens ydelse.

N

Samlet antal perioder (låneterminen).

For trin‑for‑trin vejledning i løsning af løbetidsligningen, se løsningstrinene i Figur 2.

Fremtidsværdi for en ordinær annuitetligning (med et startbeløb)

For en ordinær annuitet, pengestrømmene forekommer i slutningen af hver periode. For at modellere dette, indstil »First Contribution Date« til en hvilken som helst dato efter »Start Date«. Beregneren understøtter en stub‑første periode (en første periode med uregelmæssig længde), selvom denne ligning ikke gør det.

Variabeldefinitioner

R

Nominel årlig rentesats.

f

Antal rentesammensætningsperioder pr. år.

i

Periodisk rentesats.

PV

Nutidsværdi – startbeløbet, som kan være 0.

PMT

Periodisk pengestrømsbeløb. Alle periodiske pengestrømme er ens.

n

Samlet antal perioder.

For trin‑for‑trin vejledning i løsning af fremtidsværdien for en ordinær annuitet, se trinnene forklaret i Figur 2.

Fremtidsværdi for en annuitet‑i‑begyndelsen ligning (med et startbeløb)

For en annuitet i begyndelsen, pengestrømmene forekommer i starten af hver periode. For at modellere dette, indstil »First Contribution Date« lig med »Start Date«.

Variabeldefinitioner

R

Nominel årlig rentesats.

f

Antal rentesammensætningsperioder pr. år.

i

Periodisk rentesats.

PV

Nutidsværdi – startbeløbet, som kan være 0.

PMT

Periodisk pengestrømsbeløb. Alle periodiske pengestrømme er ens.

n

Samlet antal perioder.

For trin‑for‑trin vejledning i løsning af fremtidsværdien for en annuitet‑i‑begyndelsen ligning, se trinnene forklaret i Figur 4.